Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Skrivestuer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skrivestuer[rediger kildetekst]

Vi holdt i går bestyrelsesmøde i Wikimedia Danmark, og en af de aktiviteter, der kom ud af det, er månedlige skrivestuer (for nu at overtage det svenske navn) - i første omgang hele 2015. Der er som udgangspunkt to formater:

  • Default-formatet, hvor vi mødes et sted og enes om hvad vi vil skrive om
  • Alternativ-formatet, hvor nogen lægger hus til og lægger op til et emne

Der er på forhånd fastlagt en række dage, som meldes ud til interesserede - som udgangspunkt er det i lighed med WikiWednesday lagt klokken 17, men ugedagen er ikke fast. Hvis en organisation vil lægge hus til, men den valgte dato kolliderer med anden planlægning, kan skrivestuen flyttes et par dage. Forhåndsplanlagte datoer:

  • onsdag den 21. januar
  • torsdag den 19. februar
  • onsdag den 18. marts
  • torsdag den 16. april
  • tirsdag den 26. maj
  • onsdag den 24. juni
  • tirsdag den 21. juli
  • onsdag den 19. august
  • torsdag den 17. september
  • tirsdag den 27. oktober
  • onsdag den 25. november
  • torsdag den 10. december

Der vil være rutinerede wikipedianere til stede og alle er velkomne. Bliver det for stor en succes, må vi improvisere. --Palnatoke (diskussion) 12. jan 2015, 09:31 (CET)