Kontorhausviertel

Koordinater: 53°32′56″N 10°00′06″Ø / 53.5489°N 10.0017°Ø / 53.5489; 10.0017
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
UNESCO Verdensarvsområde
Kontorhausviertel
Reference 1467
Luftfoto af Kontorhaus-distriktet
Kort over Speicherstadt og Kontorhausviertel

Kontorhausviertel er den sydøstlige del af Altstadt i Hamborg, mellem Steinstraße, Meßberg, Klosterwall og Brandstwiete. Gadebilledet er præget af store kontorbygninger i murstensekspressionismens stil fra det tidlige 20. århundrede.

Siden 5. juli 2015 har dele af Kontorhausviertel og det tilstødende Speicherstadt været på UNESCO's Verdensarvsliste.[1]

Historisk baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Siden det 17. århundrede har området været tæt bebygget i et Gängeviertel ("korridorkvarter") med mange smalle gyder. Tætheden steg yderligere, da der var boligmangel efter Storbranden i Hamborg i 1842. I 1892 brød en koleraepidemi ud, og de dårlige hygiejniske forhold i nabolaget fik sygdommen til at spredes dramatisk - det blev derefter besluttet at gentænke og ombygge området.[2] :29 Derfor blev mange indbyggere genhuset.[3][4]

Fritz Schumacher, der havde været direktør for byggeri og chef for bygningskonstruktion siden 1909, anførte genplanlægningen af stedet;[4] de stigende pladsbehov for de kommende Hamburg-købmænd skulle imødekommes med opførelsen af store kontorhuse, skønt der oprindeligt også var planlagt boliger.[2] :30 Burchardplatz er centrum for det kompleks, Schumacher planlagde.[5] :182, 185

Arkitektur[redigér | rediger kildetekst]

Bygningerne var hovedsageligt opført med armeret betonskeletkonstruktion.[2] :30 [3] [4] De nye bygninger skulle designes individuelt. Karakteristiske træk er facader af klinkermursten [1] og kobbertage. For at gøre mellemrummene i gaderne mere åbne øverst, er de øverste etager ofte sat tilbage fra husets primære front. Dekorative elementer på facaden er også lavet af klinkersten; derudover blev elementer (ofte skulpturer) af keramik brugt til udtrykket, hvoraf de fleste dekorationer har forbindelse til Hamborgs handel og håndværk.

Bemærkelsesværdige bygninger[redigér | rediger kildetekst]

En af de mest berømte og arkitektonisk banebrydende bygninger, Chilehaus, blev designet af arkitekten Fritz Höger og bygget mellem 1922 og 1924.[1][2] :30 [6] Det har navn fra skibsrederen Henry B. Sloman, der havde skabt en formue med handel af chile-saltpeter. :30 Bygningen betragtes som arkitektens hovedværk og en af de vigtigste bygninger i murstensekspressionismen.[4]

Miramar-Haus, den første færdige bygning i Kontorhausviertel,[7] blev bygget i 1921/22 for handelsselskabet Miramar.[5] :185 Arkitekten Max Bach tegnede bygningen. :185 Ud over antydninger af murstensekspressionisme er et af de mest fremragende stilistiske elementer husets afrundede hjørne. Skulpturerne af Richard Kuöhl i indgangsområdet er også berømte. De repræsenterer de vigtigste professionelle grene af Hamborgs blomstrende økonomi.

Sprinkenhof blev bygget mellem 1927 og 1943 efter tegninger af arkitekterne Hans og Oskar Gerson [4] og Fritz Höger.[2] :31 Bygningen med tre indre gårde var Hamborgs (og muligvis Europas) største kontorkompleks på det tidspunkt. :31 Sprinkenhof var en af de bygninger, som oprindeligt indeholdt lejligheder, men som i sidste ende ikke blev realiseret. De dekorative elementer på facaden blev designet af Ludwig Kunstmann. :31

Mellem 1924 og 1926 blev en kontorbygning for firmaet Dobbertin & Co. og Reederei Komrowski bygget efter planerne fra arkitekterne Distel und Grubitz.[2] :31 Montanhof er kendetegnet ved de typiske - og i dette tilfælde gentagne gange - indadgående øvre etager. Facaden på murstensbygningen er dekoreret med adskillige art deco-dekorationer. [5] :185

Hans og Oskar Gerson designede en anden bygning i kvarteret, Meßberghof.[2] :30 [5] :183 :117 [7] I samarbejde med Fritz Wischer byggede Max Bach kontorbygningen "Hubertushaus". :31 :185 To andre bygninger, Altstädter Hof og Bartholomayhaus blev designet af Rudolf Klophaus. :32 [8] :117, 137 Den "falske" gavl af Bartholomayhaus, et minde om de gamle hanseatiske byhuse, blev allerede betragtet som forældet ved opførelsen. Sandstenskulpturerne på Altstädter Hof blev designet af Richard Kuöhl, :32 der også designede Hermes-skulpturen :185 ved hovedindgangen til "Mohlenhof", :31 en af de få kontorbygninger, der overlevede anden verdenskrig næsten uskadt. Flere forlag var baseret i Pressehaus, i dag Helmut-Schmidt-Haus - et andet af Klophaus' værker. [9]

To formative bygninger blev allerede bygget før Schumachers redesign af kvarteret: huset ved Schopenstehl 32, et hus fra 1780 med en rokokoportal, som blev integreret i en ny bygning af Arthur Viol i 1885-1888;[2] :28 og politistationen ved Klingberg, der støder op til Chilehaus. :29 Nye bygninger som "Danske Hus" og "Neue Dovenhof", der blev bygget i 1990'erne, følger stilen med de eksisterende klinkerbygninger. :28

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

  • Chilehaus
    Chilehaus
  • Miramarhaus
    Miramarhaus
  • Sprinkenhof
    Sprinkenhof
  • Montanhof
    Montanhof
  • Meßberghof
    Meßberghof
  • Mohlenhof
    Mohlenhof
  • Bartholomayhaus
    Bartholomayhaus
  • Helmut-Schmidt-Haus
    Helmut-Schmidt-Haus
  • Chilehaus detaljer
    Chilehaus detaljer
  • Sprinkenhof-detalje
    Sprinkenhof-detalje
  • Montanhof-detalje
    Montanhof-detalje
  • Danske Hus
    Danske Hus

Bevaringsværdige bygninger og UNESCO's Verdensarvsliste[redigér | rediger kildetekst]

De fleste af bygningerne i Kontohausviertel er fredede.[10] På det 39. møde i UNESCOs verdensarvskomité i Bonn den 5. juli 2015 blev Kontorhausviertel og Speicherstadt føjet til listen over verdensarvssteder. [7] [11]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Ralf Lange: Das Hamburger Kontorhaus: Architektur Geschichte Denkmal (Hamburger Kontor-huse: Arkitekturhistorisk monument). Dölling und Galitz, Hamborg 2015 (på tysk)
  • Hermann Hipp, Hans Meyer-Veden: Hamburger Kontorhäuser. (Hamburger Kontor Houses) Ernst, Berlin 1988,ISBN 3-433-02043-4 (på tysk)
  • Rita Bake : Verschiedene Welten I. 45 historische Stationen durch Kontorhausviertel (forskellige verdener I. 45 historiske stationer gennem Kontorhaus-distriktet). Landeszentrale für politische Bildung (Agency for Civic Education), Hamborg, 2010 (på tysk)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c "Hamburger Speicherstadt ist Weltkulturerbe". Die Zeit (tysk). 5. juli 2015. Hentet 19. juli 2019.
  2. ^ a b c d e f g h Lange, Ralf (1995). Architekturfuhrer Hamburg (tysk). Edition Axel Menges. ISBN 9783930698585. Hentet 25. august 2019.
  3. ^ a b "Historie des Kontorhausviertel". Kontorhausviertel (tysk). Arkiveret fra originalen 16. august 2019. Hentet 19. juli 2019.
  4. ^ a b c d e "Wo sich Hamburgs Handel ein Denkmal setzte". www.ndr.de (tysk). 6. juli 2015. Hentet 19. juli 2019.
  5. ^ a b c d Hipp, Hermann (1990). Freie und Hansestadt Hamburg. Kunst-Reiseführer.: Geschichte, Kultur und Stadtbaukunst an Elbe und Alster (tysk) (2nd, reprint udgave). Dumont Reise Vlg GmbH + C. ISBN 9783770115907. Hentet 23. august 2019.
  6. ^ "Das Chilehaus – ein Haus wie ein Schiff". Norddeutscher Rundfunk (tysk). 31. maj 2019. Hentet 23. august 2019.
  7. ^ a b c Kihm, Herbert. "Kontorhausviertel – Hamburgs UNESCO-Weltkulturerbe". Hamburg-Lese (tysk). Bertuch Verlags Weimar. Hentet 25. august 2019.
  8. ^ Zukowsky, John; Lesnikowski, Wojciech G. (1994). The many faces of modern architecture: building in Germany between the World Wars. Prestel. ISBN 9783791313665. Hentet 25. august 2019.
  9. ^ "Pressehaus heißt jetzt Helmut-Schmidt-Haus". Die Zeit. 7. januar 2016. Hentet 19. juli 2019.
  10. ^ "Hamburg – Denkmalliste" (PDF). Hamburg.de (tysk). s. 36. Arkiveret fra originalen (PDF) 25. oktober 2019. Hentet 19. juli 2019.
  11. ^ 39th Session of the World Heritage Committee

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

53°32′56″N 10°00′06″Ø / 53.5489°N 10.0017°Ø / 53.5489; 10.0017

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kontorhausviertel&oldid=11481748"