Den pro-palæstinensiske protestaktion på Københavns Universitet 2024

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.

Den pro-palæstinensiske protestaktion på Københavns Universitet 2024 er en igangværende teltlejr på Kommunehospitalet i København, hvor Københavns Universitets (KU) Center for Sundhed og Samfund normalt huser.[1][2][3][4] Lejren er en del af den globale og pro-palæstinensiske studenterbevægelse, der blandt andet har til formål at få stater og universiteter til at trække investeringer ud af Israel.[5]

Lejren blev opsat mandag d. 6. maj 2024 af en gruppe studerende på mellem 50 og 100 personer, der havde medbragt telte.[6][7][8] Flere end 200 mennesker dukkede op til et møde på andendagen d. 7. maj.[9] Arrangørgruppen Studerende mod Besættelsen har siden 2021 arbejdet for at Københavns Universitet skal trække sine økonomiske investeringer ud af virksomheder, der har forretninger i de besatte områder i Palæstina.[10][11][12] Den igangværende teltlejr udspringer imidlertid af en række lignende protestaktioner primært i USA,[5][1] hvor amerikanske studerende har barrikaderet flere prominente universiteter og efterfølgende blevet mødt med voldsomme politireaktioner.[13][14][15]

Arrangørerne af teltlejren på KU har opstilt seks krav, der blandt andet inkluderer, at Københavns Universitet skal fordømme Israels militærkampagne i Gaza som et folkedrab; at universitet skal trække sine investeringer ud af virksomheder, der profiterer på forretning i de besatte områder af Palæstina; samt at boykotte akademiske institutioner i Israel ved at afslutte samarbejder.[16] Københavns Universitet har imidlertid erklæret, at de ikke vil imødekomme de studerendes krav,[17] hvilket er blevet bakket op af uddannelsesminister Christina Egelund.[18] Ifølge Studerende mod Besættelsen er det problematisk, at de danske universiteterne ikke stopper sine israelske samarbejder, når man tog klar stilling til krigen mellem Ukraine og Rusland, hvor universiteterne blandt andet boykottede akademiske institutioner i Rusland.[19] Derfor fortsætter de studerende protestaktionen, har de forklaret.[20]

De studerende kalder selv demonstrationen for en støtte- og solidaritetslejr,[3] men aktionen har mødt kritik og blevet kaldt en besættelse og bosættelse. Kritikken går desuden på, at lejren skaber et utrygt miljø for jødiske studerende,[21] samt at lejren er udtryk for antisemitisme.[22] Uddannelsesordfører Heidi Bank fra Venstre har eksempelvis opfordret universiteterne til at ekskludere studerende, der ødelægger undervisningen;[23][24] demonstrationen har ifølge flere medier imidlertid forløbet roligt.[24][25]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Salling, Katrine Vandet (6. maj 2024). "Teltdemonstranter stiller seks krav til Københavns Universitet". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 6. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  2. ^ Juhl, Martin (8. maj 2024). "Fakta: Teltlejr på KU. Hvad er op og ned?". Uniavisen. Arkiveret fra originalen 8. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  3. ^ a b Dahlin, Ulrik (6. maj 2024). "Københavnske studerende etablerer teltlejr i solidaritet med Gaza". Dagbladet Information. Arkiveret fra originalen 7. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  4. ^ Hansen, Joachim Ploug (6. maj 2024). "Studerende i protest mod Københavns Universitet – afviser ikke yderligere eskalering". Berlingske. Arkiveret fra originalen 6. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  5. ^ a b Petersen, Louis Beck (8. maj 2024). "Propalæstinensiske teltlejre og demonstrationer har skabt kaos på amerikanske universiteter: Nu er de kommet til Danmark". Uniavisen Omnibus. Aarhus Universitet. Hentet 9. maj 2024.
  6. ^ Hansen, Tobias (6. maj 2024). "Stor propalæstinensisk demonstration ved KU". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 7. maj 2024. Hentet 10. maj 2024.
  7. ^ Neupert, Steffen; Frost, Signe Marie; Oien, Maria Møller (6. maj 2024). "Propalæstinensisk teltlejr skyder op på dansk universitet". TV2.dk. Arkiveret fra originalen 6. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  8. ^ "KU-studerendes talerør om teltlejr: Det er deres ret". BT. Ritzau. 6. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  9. ^ Hansen, John Broby (7. maj 2024). "Mange til møde ved lejr på Københavns Universitet". dr.dk. Arkiveret fra originalen 8. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  10. ^ Studerende mod Besættelsen (23. december 2021). "Kommentar: Kære Københavns Universitet, træk jeres penge ud af de ulovlige israelske bosættelser". Dagbladet Information. Arkiveret fra originalen 22. december 2021. Hentet 9. maj 2024.
  11. ^ "Studerende og ansatte vil presse universitet til at trække investeringer i israelske bosættelser". Dagbladet Arbejderen. 25. januar 2024. Arkiveret fra originalen 25. januar 2024. Hentet 9. maj 2024.
  12. ^ Nørlev, Mette-Marie (19. april 2023). "Studerende vil standse KU's investeringer i ulovlige bosættelser". Uniavisen. Arkiveret fra originalen 19. april 2024. Hentet 9. maj 2024.
  13. ^ Diaz, Jaclyn (8. maj 2024). "In NYC and LA, police response to campus protests draws sharp criticism". NPR. Arkiveret fra originalen 8. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  14. ^ Beckett, Lois (4. maj 2024). "'They're sending a message': harsh police tactics questioned amid US campus protest crackdowns". The Guardian. Arkiveret fra originalen 4. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  15. ^ Thakker, Prem (8. maj 2024). "Some Universities Chose Violence. Others Responded to Protests by Considering Student Demands". The Intercept. Hentet 9. maj 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  16. ^ Buhr, Carl; Lilmoës, Jonathan Lykke (6. maj 2024). "Demonstranter rejser teltlejr med krav til dansk universitet: - Forsigtig dialog er ikke længere nok". Avisen Danmark. Arkiveret fra originalen 9. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  17. ^ "Københavns Universitet afviser krav fra propalæstinensiske studerende". Avisen Danmark. Ritzau. 6. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  18. ^ "Minister støtter KU efter afvisning af propalæstinensiske studerende". Avisen Danmark. Ritzau. 6. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  19. ^ Thomsen, Camilla Skovgaard (8. maj 2024). "Interview: Hvad er det, Studerende mod Besættelsen kræver af KU?". Uniavisen. Arkiveret fra originalen 8. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  20. ^ Faurby, Mathilde (7. maj 2024). "Studerende på Københavns Universitet: Vi pakker ikke teltene ned i dag". dr.dk. Arkiveret fra originalen 9. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  21. ^ Marie Møller Larsen, Maria Møller Oien, Steffen Neupert & Signe Marie Frost (6. maj 2024). "Demonstration skaber utryghed hos jødiske studerende, siger studenterforening". TV2.dk. Arkiveret fra originalen 6. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  22. ^ Keren-Klaris, Jonathan (8. maj 2024). "Konservative Studerende bør afholde sig fra at misbruge begrebet 'antisemitisme' i deres teaterpopulisme". Uniavisen. Arkiveret fra originalen 8. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  23. ^ Dam, Philip Sune (6. maj 2024). "Venstre-ordfører vil have studenterende ekskluderet, hvis fysisk undervisning aflyses". Berlingske. Hentet 9. maj 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  24. ^ a b "Venstre vil have studerende ekskluderet hvis universitet barrikaderes". Ekstra Bladet. Ritzau. 6. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.
  25. ^ Kirkebæk-Johansson, Laura; Trolle, Jakob Slyngborg (6. maj 2024). "Studerende slår lejr på Københavns Universitet: 'Vi kan ikke nøjes med forsigtig dialog'". dr.dk. Arkiveret fra originalen 8. maj 2024. Hentet 9. maj 2024.