Bo Lybæk
Denne artikels neutralitet er omstridt. (maj 2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Bo Lybæk | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 12. april 1960 (64 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forretningsperson |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Bo Lybæk (født 12. april 1960) er en dansk erhvervsleder, der har haft ledende stillinger i danske og udenlandske virksomheder i de seneste 30 år.[1] Siden januar 2008 har han været adm. direktør for GPV Group A/S (tidl. GPV International A/S), der opstod af det konkursramte GPV Industri A/S. Inden da var Bo Lybæk adm. direktør i Hydro Aluminium Tønder A/S[2] og før det adm. direktør i LR Plast A/S. Han er medlem af hovedbestyrelsen i DI - Dansk Industri[3], medlem af bestyrelsen for DI Digital[4] og medlem af repræsentantskabet for Fremstillingsindustrien under DI.
Resultater[redigér | rediger kildetekst]
GPV International A/S leverede et overskud under Bo Lybæks første år som adm. direktør[5], og han påbegyndte en genopretning af GPV Group, som var kriseramt, da han tiltrådte som direktør i 2008.[6] I 2009 igangsatte Bo Lybæk og GPVs bestyrelse en rekonstruktion af selskabet og skabte på den baggrund positiv indtjening i de følgende år. Omstruktureringen ledte frem til, at GPV blev solgt til Schouw & Co. til en værdi af 400 mio. kroner i 2016.[7] Under Bo Lybæks ledelse byggede GPV en helt ny fabrik i Thailand i 2015[8] og i Mexico i 2016.[9] Han stod i spidsen for opkøbet af den Horsens-baserede elektronikproducent BHE A/S, tidligere Bent Hede Elektronik, som GPV overtog 1. marts 2017.[10]
Bo Lybæk er også en af hovedpersonerne bag GPVs store opkøb af schweiziske CSS Group, der blev en del af koncernen 1. januar 2019,[11] og sammenlægningen med konkurrenten Enics i 2022.[12]
GPV har med Bo Lybæk i spidsen formået at løfte omsætningen markant de seneste år. Fra 1.218 mio. kr. i 2018 til 5,9 mia. kr. i 2022 oven på fusionen med Enics[13].
Senest har Bo Lybæk (sammen med resten af GPV Group) præsenteret en ny vækstplan, der skal drive omsætningen op på ca.10 mia. kr. i 2026.[14]
Bo Lybæk er uddannet civilingeniør i 1986 fra Aalborg Universitet og MBA (Diplom KMU HSG – MBA for Small and Medium-sized Enterprises) fra Universität St. Gallen, Hochschule für Wirtschafts-, Rechts- und Sozialwissenschaften i 1996. Han har også i 2019 deltaget i Orchestrating Winning Performance, IMD Business School, Lausanne.
Han varetager i dag flere tillidsposter under DI - Dansk Industri, herunder som medlem af DI's hovedbestyrelse[3], medlem af bestyrelsen for DI Digital[4] og medlem af Fremstillingsindustrien. Han bestrider desuden bestyrelsesposter i blandt andet Jydsk Aluminium Industri, Dantrafo A/S og MSSP A/S.
Tiden inden GPV[redigér | rediger kildetekst]
Inden Bo Lybæk tiltrådte som adm. direktør i GPV International A/S var han i perioden 1999-2008 adm. direktør i Hydro Aluminium Tønder A/S og Hydro Aluminium Raeren SA, Belgien. Sideløbende var han i perioden 2002-2008 adm. direktør i Norsk Hydro Danmark A/S, der er en del af Statoil International Holding A/S. Inden da var han adm. direktør i LR Plast A/S, Glostrup fra 1996 til 1999, og før det vicedirektør i Biberist AG i Schweiz fra 1995-1996.[15] Bo Lybæk har desuden boet og arbejdet i Schweiz i otte år. Bo Lybæk stod i spidsen for et turn around i Hydro Aluminium Tønder A/S, der resulterede i en øget omsætning fra 483 mio. kroner til 798 mio. kroner i perioden 1999-2007. Virksomheden øgede i denne periode sit overskud før renter og skat fra 1 procent til plus 6 procent.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Ny GPV-chef skal sparke vækst i gang". Arkiveret fra originalen 28. marts 2017. Hentet 28. marts 2017.
- ^ "Hydro overtager belgisk presværk". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 8. maj 2015.
- ^ a b https://www.danskindustri.dk/om-di/hvad-er-di/dis-ledelse/dis-hovedbestyrelse/
- ^ a b https://www.danskindustri.dk/brancher/di-digital/om-di-digital/bestyrelse/
- ^ "Overskud i det nye GPV". Arkiveret fra originalen 18. maj 2015. Hentet 8. maj 2015.
- ^ "Profil - Fylder år - I nye job". Arkiveret fra originalen 28. marts 2017. Hentet 28. marts 2017.
- ^ Fra rekonstruktion til milliardomsætning - Electronic Supply DK
- ^ GPV indvier fabrik i Bangkok | Skjern-Tarm | jv.dk
- ^ GPV sætter fart på milliardplan med ny fabrik - Electronic Supply DK
- ^ Elektronik-firmaet BHE solgt: Flytter job væk fra Horsens | Erhverv | hsfo.dk
- ^ https://www.electronic-supply.dk/article/view/650531/gpv_rammer_forventningerne_og_forventer_sig_meget_mere_af_2019
- ^ https://www.electronic-supply.dk/article/view/1064863/stolt_ceo_et_ar_efter_emsfusion_jeg_kan_ikke_laengere_pasta_jeg_kender_alle_i_virksomheden
- ^ https://www.electronic-supply.dk/article/view/902176/gpv_smadrer_tidligere_rekord_i_nyt_kaemperegnskab?rel=related
- ^ https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/jysk-elektronikkaempe-er-vokset-hurtigt-er-taet-paa-10-mia-kr
- ^ http://borsen.dk/vaerktoejer/personprofiler/PHJMQTR/bo_lybaek.html (Webside ikke længere tilgængelig)