Anton Weichselbaum
| Anton Weichselbaum | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 8. februar 1845  Langenlois, Østrig |
| Død | 22. oktober 1920 (75 år) Wien, Østrig |
| Gravsted | Weidlinger Friedhof[1] |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Wien Universitet |
| Medlem af | Det østrigske videnskabsakademi, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse | Bakteriolog, universitetsunderviser, patolog, politiker |
| Fagområde | Bacteriologi, patologi |
| Arbejdsgiver | Wien Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Anton Weichselbaum (født 8. februar 1845 i Schiltern, Niederösterreich, død 23. oktober 1920 i Wien) var en østrigsk bakteriolog.
Weichselbaum tog doktorgraden 1869, blev prosektor ved Rudolfstiftung 1882 og 1885 professor i patologisk anatomi i Wien. Fra prosektortiden stammer et arbejde over de senile ledsymptomer ved arthritis, men senere beskæftigede Weichselbaum sig så godt som udelukkende med bakteriologi, specielt indåndingstuberkulosen, snive hos mennesket, tuberkelbacillerne i blodet og ætiologien til lunge- og lungehindebetændelserne (Centralblatt for Bakteriologie, I, 1887). År 1887 påviste han en intracellulær diplokok som årsag til meningitis (Fortschritte der Medicin, V, 1887).
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Weichselbaum, Anton i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)